Hvornår er vi egoister?

By avanticoaching

“If we each understood that those we love learn by watching us, we would probably become far more conscious of all that we do. If we were aware of how much our success contributes to others, we might not get caught up in “I´m too scared” or “i´m too busy” or I´m too tired.” What if making your life extraordinary would safe a child´s life? If you knew that to be the case, wouldn´t you figure out how to do it?”

Debbie Ford

Begrebet egoisme er noget jeg med jævne mellemrum diskuterer med mig selv og venner og bekendte. Derforuden er det også et ord, som ofte fylder hos de mennesker jeg coacher. I 8 ud af 10 tilfælde, så har   mine kunder en konflikt i forhold til sig selv versus andre, når man taler om, hvilkes interesser, der bør komme først. Mange af os vil hade, hvis andre kalder os for en egoist – det kan være noget at det værste folk f.eks. kan kalde mig. Det der bliver sat igang inden  mig er sætninger som: “Jeg tænker kun på mig selv og derfor er jeg et dårligt menneske!” Eller hvad med: “Når jeg har sørget for mig selv, så er der ikke noget tilbage til de andre!” Kan du se pointen?

Ordet egoisme kommer fra det latinske ord ego, og betyder oprindeligt egenkærlighed!

Vel vidende, at det ikke har været et særlig godt prædikat at have på sig, at være egoist, så kunne jeg godt tænke mig at rokke lidt ved den overbevisning, og måske kan det lette processen lidt, at bruge ordet egenkærlig i stedet for.

Min påstand vil nemlig være, at jo mere egenkærlighed du udviser, jo mere kærlighed er du i stand til at give til dine omgivelser!!!

Ja, jeg ved det kan være lidt provokerende, ikke mindst hvis man har børn, for de skal jo altid have først, ikk´? 

Og ja, når vi taler om små børn, så skal de naturligvis have alt hvad de behøver og lidt til……det jeg taler om, handler mere om, at jo bedre vi bliver i stand til at tage os godt af os selv, også mens vi har små børn, jo bedre en verden får vi at leve i – ingen tvivl om den sag!!

Egenkærlighed handler jo langt fra om, “at nu elsker jeg mig selv og skider hermed på alle de andre!” – tværtimod!

 

 

 

Eftersom jeg i mange år har været alenemor til 2, hvoraf den ene har et alvorligt handicap, har jeg tit stået i dilemmaet med, hvem skal nu have noget, dem eller mig? Jeg har ofte lidt af den sorteste sorte samvittighed, når jeg satte mig selv først ved f.eks. at tage væk en weekend og lade dem blive passet af familie eller venner. (hvad de i øvrigt altid har hygget sig med :-) )

Nu er dog slut med det (den dårlige samvittighed!), for selvfølgelig skal jeg trække vejret engang imellem, også hvis det betyder, at jeg vinder DM i egoisme! Altså egenkærlighed!

Sikke en fest vi alle kunne have, hvis flere aspirerede til den titel! Danmarksmester i egenkærlighed!! 

Tænk hvis vi alle var mere egenkærlige, gjorde flere gode ting for os selv og i højere grad tillod vores unikke lys at skinne mere klart!

The thing is: Jo mere vi tillader os selv at finde vores lys frem fra under skæppen, jo gladere og friere bliver vi, og jo mere er vi i stand til at give til andre, ikke mindst vores børn. Og jo mere vi giver os selv lov til at vokse og synes vi er gode til dette og hint, jo mere giver vi andre lov til det samme!!! Hvis du render rundt og gemmer dig og dine unikke gaver, så er du meget lidt tilbøjelig til at kunne anerkende andre som de unikke væsener de er!!!

Hvad er iøvrigt mest kærligt: At give andre lov til at skinne, ved selv at skinne eller…….?

Så: Tillad dig selv at værne om dig selv og sørge for at også du blivet næret og får fornyet energien med jævne mellemrum. Du vil med tiden blive en levende inspirator for andre, som går med de samme drømme om at blive et frit og fuldt levende væsen – og hvem gør ikke det?!?

Og alt andet lige: Hvem vil du helst være sammen med? Én der har det godt og er givende og anerkendende? elleren, der sætter sit lys under en skæppe og “hiver dig ned”, hver gang du begejstres over noget?

Hvis det er svært at gøre dette for din helt egen skyld, hvem kan du så gøre det for? Dine børn, eller måske dem du underviser til dagligt, eller…….?

Vid, at du, ved at være et menneske, som hviler i sig selv og som har mod til at leve efter dine inderste drømme og anvisninger, vil inspirere andre til at gøre det samme. Hvis du har børn vil du på denne måde vise dem, at det er muligt og i orden at leve efter og i kraft af ens egne unikke færdigheder og talenter, og de vil vokse sig mentalt sunde i tillid til, at de er ok at være lige netop sådan som de inderst inde er!

Så, hvis du ikke kan være egenkærlig for din egen skyld, så gør det for dine børns skyld! Eller nogle helt andre!! Bare prøv det!!!!

Jeg modtager meget gerne små historier fra jer som har oplevet, at det at være egenkærlig, rent faktisk også er kommet mange andre til gode.

 

 

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Ét svar to “Hvornår er vi egoister?”

  1. sofie93 siger:

    hej, jeg har læst dit indlæg om egoisme, og da jeg selv skal skrive projektopgave om netop dette emne, ville jeg høre om du havde tid og lyst til at besvarer nogle af mine spørgsmål omkring det over email?

    På forhånd tak

    Hilsner Sofie

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.